Ingredienser:
- 15 g gær
- 300 g mælk
- 400 g hvedemel
- 100 g groft ølandshvedemel eller grahamsmel
- 15 g sukker
- 10 g salt
- 45 g blødt smør
Fremgangsmåde:
Lun mælken til det er lillefingervarmt. Kom mælken i en skål og opløs gæren heri. Kom mel, sukker og salt i og ælt dejen til den er sammenhængende. Tilsæt det bløde smør og alt dejen til den er samlet og ikke hænger ved skålen. Dejen skal ikke æltes så meget, da den skal have en tæt krumme. Lad dejen hæve tildækket ved stuetemperatur i 1 time.
Smør din bageform med smør. Vend dejen ud på et meldrysset bord. Form dejen – du kan se i videoen nedenfor, hvordan du former dejen til toastbrødet. Kom brødet i formen og kom et låg over dejen, som også må komme med i ovnen. Lad dejen hæve i yderligere 1 time eller så længe det er nødvendigt for, at dejen næsten når kanten af formen. Tænd ovnen på 180 grader varmluft. Når ovnen er varm og brødet er hævet færdigt, så sættes toastbrødet i ovnen, og der kommes noget tungt oven på låget, så brødet ikke kan hæve ud af formen. Jeg bruger et ildfast fad. Bag dit toastbrød i ca. 45 minutter. Tag brødet ud af formen og lad det afkøle på en rist.
