Grove kerneboller

Ingredienser

650 gram hvedemel
150 gram groft mel (fuldkorns hvedemel, rugmel, grahamsmel, gerne en blanding)
1 dl mælk
6 dl vand
15 gram gær
2 tsk salt
1 spsk honning
1 æg
1 dl creme fraiche
200 gram kerneblanding af f.eks. græskarkerner, solsikkekerner, birkes, sesamfrø. Hvad du lige har i skabet.

Fremgangsmåde

Bland mælk og vand og lun det til det er håndlunt.
Opløs gær og honning i væsken.
Tilsæt æg og cremefraiche og rør det ud i væsken.
Tilsæt det grove mel og rør det ud i væsken til det er opløst.
Tilsæt hvedemel og salt og rør dejen sammen.
Dejen skal være meget fugtig, og når man laver en klat skal den kun lige kunne holde sin form.
Dæk dejen til med husholdningsfilm og stil den til hævning et lunt sted et par timer. Den kan sagtens hæve i tre timer.
Gør bageplader klar med bagepapir.
Drys halvdelen af kerneblandingen ud over dejen.
Tag klatter af dejen op med en ske og klat dem ud på bagepladerne.
Når du har taget ca. halvdelen af dejen, drysses resten af kerneblandingen på, og der fortsættes ned at klatte dej ud på bagepladerne.
Bag bollerne ved 230 grader varmluft i ca. 18-20 min, afhængig af størrelse.

Scroll to Top