Koldhævet franskbrød

Ingredienser

4 ½ dl kærnemælk (kan erstattes af mælk eller vand)
20 gr gær
2½ tsk groft salt
3 tsk sukker
2 æg
40 gr blødt smør
700 gr hvedemel (måske skal der bruges lidt mere eller mindre)

Fremgangsmåde

Hæld kærnemælken i en skål og udrør gæren heri.
Tilsæt salt, sukker, æg, smør og hvedemel og ælt grundigt til en blød og elastisk dej.
Bruges der en køkkenmaskine, så samles alle ingredienserne i røreskålen og dejen æltes sammen med dejkrogen. Lad gerne dejen ælte i 10-15 minutter.
Vend dejen ud på et meldrysset bord og del den i 2 lige store stykker. Form hvert dejstykke til et brød og læg dem i 2 smurte franskbrødsforme. Jeg bruger franskbrødsforme i str. medium.
Stil brødformene i køleskabet og dæk dem til med et rent viskestykke. Lad franskbrødene hæve på køl i 8-12 timer.
Ved bagning tages franskbrødene ud af køleskabet og stilles på køkkenbordet, imens ovnen opvarmes. De behøver ikke efterhæve yderligere.
Pensl brødene med vand og bag dem ved 200 °C (alm. ovnvarme) i ca 30 minutter, indtil de er gyldne og gennembagte. Vend de nybagte brød ud af formene og lad dem afkøle på bageristen.

Link til opskrift

https://madenimitliv.dk/2019/07/koldhaevet-franskbroed
Scroll to Top