Ingredienser
3 blade husblas
70 g sukker
4 past. æggeblommer
3 dl fløde
Saft fra 2 citroner
Revet skal fra 1 økologisk citron (kan udelades)
Fremgangsmåde
Husblas lægges i iskoldt vand et kvarters tid.
Sæt en skål over vandbad med citronsaft.
Når det er lunt vrides husblas og tilsættes til den varme citronsaft. Rør rundt indtil husblassen er helt smeltet og tag skålen af gryden.
Pisk æggeblommer, sukker og citronskal luftigt og sejt.
Pisk fløden til en let flødeskum i en anden skål.
Hæld citronsaften i æggesnapsen af et par omgange og vend det forsigtigt rundt.
Vend herefter æggesnapsen i flødeskummet lidt af gangen.
Når moussen er ensartet er den færdig og kan hældes på portionsglas, en stor skål eller på kagen, afhængig af hvad citronmoussen skal bruges til.
Link til opskrift