Forårs moussekage

    Bund af kammerjunkere (cheese cake style)

    Ingredienser:

    • 400 g kammerjunkere
    • 200 gram smør

    Fremgangsmåde:

    1. Smelt smørret
    2. Knus kammerjunkerne helt fint i en minihakker
    3. Bland smør og knuste kammerjunkere godt
    4. Fordel kammerjunkemassen i bunden af en form på ca. 24 ca. i diameter. Massen skal komprimeres godt med en ske eller dejskraber

    Jordbær/Rabarber indlæg (frisk og let syrlig)

    Ingredienser:

    • 200 g rabarber
    • 300 gram jordbær
    • 125 g sukker (justér efter syre)
    • 4 blade husblas
    • 1 spsk citronsaft

    Fremgangsmåde:

    1. Udblød husblas i koldt vand
    2. Kog rabarber, sukker og citronsaft til rabarberne er møre (ca. 10 min.)
    3. Tilsæt jordbær og kog i yderligere et par minutter
    4. Blend massen til en glat kompot
    5. Smelt husblas i.
    6. Hæld i en ca. 20 cm form og frys.

    Koldskålsmousse

     7 stk. husblas

     1 stk. vaniljestang

     125 g sukker

     2 stk. citroner, saften heraf + skal af 1 citron

     5 dl kærnemælk

     6 dl piskefløde

    Fremgangsmåde

    Læg husblassen i blød i 1/2 liter koldt vand i 30 minutter.

    Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud og mas dem sammen med lidt af sukkeret.

    Kom vaniljesukker, resten af sukkeret og saften fra de to citroner i en lille gryde. Kog det op og lad det simre til sukkeret er opløst.

    Klem husblassen fri for vand og opløs husblassen i den varme lage.

    Lad lagen afkøle let og rør kærnemælken i. Rør fintrevet skal af en citron i kærnemælken.

    Pisk fløden til en let skum og vend flødeskummet forsigtigt i kærnemælksmassen af nogle omgange.

    Pynt

    Kandiseret rabarber og jordbær

    1 Stængel rabarber’

    2 jordbær

    1 dl vand

    125 gram sukker

    Fremgangsmåde

    Rens rabarberstilkene grundigt og fjern bladene. Brug en kartoffelskræller eller tyndskræller til at skrælle lange flade strimler af rabarberne.

    Skyl jordbærrene og skær dem i tynde skive

    Kog vand og sukker op i en gryde. Tag gryden af varmen og kom  rabarberstrimlerne i gryden. Vend dem godt rundt evt med en køkkenpincet. Tag rabarberstrimlerne op en efter en og læg dem i lange strimler på en bageplade med bagepapir. Gør det samme med skiverne af jordbær. Lad dem tørre i 6-8 timer eller i ovnen ved 50-60 grader i 90 minutter. Tag dem ud og lad dem køle en smule af i nogle minutter. Sno dem løst rundt om runde spisepinde, eller skaftet på grydeskeer. Lad dem tørre til næste dag på køkkenbordet.

    Scroll to Top