Ingredienser
Chokolade og karamelkage
Til et fad på ca. 20×20 cm
Til alm. halv størrelse bradepande (ca. 20×30 cm) skal bruges dobbeltportion.
Bund
125 gram smør
140 gram hvedemel
140 gram brun farin
50 gram kokos
Karamelfyld
1 dåse kondenseret mælk (sødet)
3 spsk. sirup/ahorn
lidt salt
30 gram smør
Chokoladeovertræk
125 gram mørk chokolade
25 gram smør
Fremgangsmåde
Smelt smørret, bland det med brun farin, kokos og mel, og rør det godt sammen.
Tryk dejen ud i et fad ca 20×20 cm.
Bag bunden i 12-15 minutter ved 175 grader, indtil den er lysebrun.
Mens bunden bages, laves karamellen. Bland den kondenserede mælk, salt, smør og (ahorn)sirup. Lad det koge op under omrøring, og lad det stå på varmen uden helt at koge i ca. 10 minutter, så det bliver lidt tykkere og en anelse mørkere.
Når bunden er bagt første gang, så hældes karamellen på bunden og bages i yderligere 10-15 minutter, eller indtil karamellen er fast og gylden.
Lad kagen køle helt af.
Hak chokoladen fint. Smelt smørret og rør chokoladen i. Når chokoladen er helt opløst, så overtrækkes kagen med chokoladen.
Lad kagen sætte sig i mindst et par timer men gerne natten over. Når kagen skal serveres, så skæres den forsigtigt ud i små kvadrater.
Link til opskrift
http://sofiesspisekammer.dk/2013/02/28/chokolade-og-karamelkage/