Grove koldhævede ciabattaboller

Ingredienser

7 deciliter vand lunkent
15 gram gær
2 teskefulde sukker
600 gram Manitoba hvedemel
100 gram fuldkornshvedemel
100 gram rugmel
2 teskefulde salt
50 gram solsikkekerner
50 gram hørfrø

Fremgangsmåde

1. Kom lunkent vand – cirka 30 grader varmt – i en skål. Kom også sukker og gær ved og rør det ud med en trægrydeske. Sukkeret skal opløses helt, og det selvfølgelig tilsvarende med gæren.
2. Bland hvedemelet, fuldkornshvedemelet og rugmelet med det fine salt, og kom det hele i skålen på én gang.

3. Bland hørfrø og solsikkefrø i dejen.
4. Rør nu dejen sammen så den er samlet, men rør heller ikke for længe.
5. Beklæd skålen med husholdningsfilm så det lukker tæt, og læg også et viskestykke over.
6. Nu skal dejen hæve i fem timer på køkkenbordet. Sæt dem herefter i køleskabet natten over.
7. Forvarm ovnen til 225 grader varmluft
8. Hæld nu dejen ud på et bord, som du har drysset godt med mel. Dejen er rimelig tynd, og det er også meningen, så bliv ikke forskrækket.
9. Fold dejen sammen et par gange fra den ene side til den anden, men ælt IKKE i dejen.
10. Skær den ud boller med en dejspade og læg dem på en bageplade med bagepapir.
11. Når ovnen er helt varm, sættes pladen med brødene ind på næstlaveste rille, og her skal de nu bages i ca. 20-22 minutter. Hold øje med dem til sidst, og de må gerne få nogle mørke pletter – men de skal ikke være helt forkullede.
12. Tag brødene ud og lad dem køle af på en rist.

Scroll to Top