Amerikanske pandekager

Ingredienser

Giver ca. 30 stk.

2 spsk. sukker
1½ tsk. salt
375 g mel
6 tsk. bagepulver
3 æg
3 3/4 dl mælk (jeg brugte skummet), evt. mere
2 spsk. smeltet smør

Fremgangsmåde

Sigt alle de tørre ingredienser i en skål og lav en lille fordybning i det.
Tilsæt æg og ½ af mælken og pisk godt.
Tilsæt resten af mælken og det smeltede smør, pisk kraftigt og vurder om dejen er for tyk eller om der skal mere mælk i.
Det er vigtigt at der piskes ret kraftigt med hånden, så der piskes noget luft ind i dejen. Smelt ganske lidt fedtstof på en slip-let pande og kom dejen på i små klatter. Steg ved ikke alt for høj varme og vent med at vende pandekagerne til dejen er lidt fast i det og ligesom bobler lidt. Vent og bag på den anden side. De skal gerne ligesom hæve op, så de bliver tykke og lækre.

Server med lun ahornsirup, frisk frugt og iskoldt smør.

Note:
De kan sagtens bages, køles af og så fryses ned med mellemlægspapir imellem hver pandekage, dermed kan man bage en stor portion og så bare tage dem op man skal bruge. Lun dem, indpakket i stanniol i ovnen.

Link til opskrift

http://www.newyorkerbyheart.com/2008/05/amerikanske-pandekager.html

Scroll to Top