Verdens bedste (fuldkorns) brød med frø & kerner

Ingredienser

5½ dl. Lunkent vand
Gærklump på str. med en ært
2 tsk. salt
2 spk. hørfrø
2 spk. græskarkerner
2 spk. solsikkekerner
4 dl. grahams el. speltmel
6 dl. hvedemel

Fremgangsmåde

Start med at røre gæren ud i vandet.
Tilsæt derefter salt, frø/kerner og melet. Rør dejen rundt med en grydeske, eller en dejskraber.
Rør kun lige rundt til alt melet er opløst og sæt derefter dejen til hævning, overdækket, enten ved stuetemperatur eller på køl.
Dejen skal hæve lige længe, uanset temperaturen. Sæt den til hævning i min. 12 timer.
Efter hævningen hældes dejen ud på et meldrysset bord (anvend rigeligt mel).
Fold dejen 3 gange og stil dejen til hævning igen – gerne i den beholder som dejen var i før.
Lad dejen hæve i 2 timer.
Begynd at forvarme ovnen til 250 grader, ved almindelig varme – med en støbejernsgryde eller en ‘Römertopf’ midt i ovnen.
Når både ovnen og gryden er blevet gennemvarm (ca. 20 minutter efter at ovnen har indikeret at den er blevet helt varm) – tages gryden ud af ovnen.
Drys gryden med groft mel (vigtigt) og hæld den linde dej direkte fra skålen og ned i gryden.
Bag brødet i ovnen i 30 minutter med låget på – og bag derefter brødet i 15 min. uden låg.
Har din ‘Römertopf’ ikke noget låg, kan du anvende staniol, der er godt tæt sluttet til formen. Ved at fjerne låget får brødet en super lækker og sprød skorpe.
Tag brødet ud af ovnen, efter det har fået den angivet tid, og lad det køle af på en bagerist i ca. 20 minutter.
Servér.

Tips
Du behøver ikke at anvende den grove mel i dejen, eller kernerne, for den sags skyld.

Link til opskrift

http://www.foodlicious.dk/21/04/2013/groft-verdens-bedste-brod-med-fro-kerner/

Scroll to Top