Ingredienser
Wienerdej
Se opskriften her på siden (http://opskriftkassen.dk/bagvaerk/wienerdej)

Remonce
100 g smør
100 g sukker
100 g marcipan
1 spsk. hvedemel
Blå birkes
Fremgangsmåde

Remonce:
Riv marcipanen og rør alle ingredienserne godt sammen med en gaffel.

Tebirkes:
Lav en wienerdej. Opskriften finder du her på siden (http://temp.opskriftkassen.dk/bagvaerk/wienerdej)

  1. Tag dejen ud og drys den meget let med mel.
  2. Rul wienerdejen ud i et rektangel der er 30 cm i bredden og 1/2 cm i tykkelsen.
  3. Skær dejen på langs,  så du har to baner af dej der er 15 cm i bredden.
  4. Fordel remoncen i en stribe på midten af de lange baner, og fold herefter den ene af de lange sider henover midten af remoncen.
  5. Pensl kanten med vand og fold herefter den modsatte side ind over remoncen, så de to kanter lige akkurat lukker sammen. Vend dejen om så lukningen vender ned mod bordet. Gentag med begge baner og læg dem dernæst ved siden af hinanden.
  6. Pensl med vand og drys et tykt lag birkes ovenpå. Skær efterfølgende banerne ud i stykker på ca. 5 cm i bredden og læg dem på en bageplade med bagepapir. Lad dem hæve til næsten dobbelt størrelse (afhængigt af temperaturen tager det ca. 2-3 timer).
  7. Bag dem ved 200-220 grader varmluft i 8-12 minutter.

Kategori