Ingredienser
Mørdej:
250 g mel
170 g smør
60-70 g flormelis
2 tsk vaniljesukker
1 lille æg
Et lille nip salt

Citron-creme:
Fileter af 2 citroner
Revet skal af 1 citron
100 g sukker
2 hele æg + 2 blommer
2 dl fløde

Italiensk marengs:
125 g æggehvide
200 g sukker
1 dl vand

Alternativ marengs:
150 g sukker
0,50 dl vand
75 g æggehvide
1 knivspids salt
1 tsk øko citron, saft
Fremgangsmåde

Til mørdejen smuldres smørret i melet sammen med flormelis, vaniljesukker og salt. Tilsæt ægget og saml dejen hurtigt – den må ikke æltes. Dejen skal hvile en times tid i køleskabet. Så bager man dejen i en passende form “blindt” – det vil sige, man lægger et stykke bagepapir over dejens bund og sider og fylder formen med fx tørrede ærter, så dejen ikke hæver op under bagningen, som foregår ved 220 grader i ca. 15 min. Derpå fjernes ærter og bagepapir og tærten får fem minutter til i ovnen.

Til cremen blendes citronfileterne med skal, sukker, æg og æggeblommer, hvorpå fløden blandes i. Hæld cremen i tærtebunden og bag den ved 150 grader i cirka 30 minutter, eller til cremen har sat sig. Lad tærten køle af.

Til den italienske marengs kommes sukkeret i en gryde sammen med vandet. Kog det til en klar, lidt tyktflydende sirup.
Imens piskes æggehviderne til skum, hvorpå den kogende sukkerlage lidt efter lidt tilsættes, mens der piskes. Bliv ved med at piske til marengsen er kølet lidt af. Kom den derpå i en sprøjtepose.

Tag tærten ud og dekorer den med marengsmassen. Sæt den tilbage i ovnen under grill til marengsen er let gylden. Lad tærten køle af før den spises.

Alternativ marengs som brændes:
Kom vand og sukker i en gryde. Kog kort op og rør til sukkerkornene smelter. Stil sukkerlagen i køleskabet og lad den køle lidt af til den er stuetemperatur.

Pisk æggehvider stive med en håndmikser, når skålen kan vendes uden det falder ud, så piskes salt, citronsaft, og sukkerlagen i en tynd stråle.

Pisk videre i 10-12 minutter til din marengs er skinnende blank og luftig.
Kom marengsen i en sprøjtepost med en stor stjernetyl og sprøjt mange tætte marengstoppe på kagen.

Brænd marengstoppene med en gasbrænder (sådan en man også bruger til creme brulee), til de tager smukt farve.

Kategori