Ingredienser
Giver ca. 35 stk.

1/4 l mælk
100 g sukker
75 g smør
25 g gær
ca. 600 g hvedemel
1 tsk vaniljesukker
2 æg
En smule salt
Evt. et par tsk appelsinpasta
Fremgangsmåde

Varm mælken op til lige under kogepunktet. Kom sukker, smør og salt i en skål og hæld den varme mælk over. Rør rundt og lad det afkøle til ca. 37 grader. Smuldr den friske gær ned i melet sammen med vaniljen og tilsæt herefter den lune væske og æggene. Ælt dejen glat og smidig. Form dernæst dejen til en kugle og drys den med mel. Læg den i en skål og lad den hæve tildækket til dobbelt størrelse, hvilket ca. tager 1 time. Slå dejen ud, form den til en kugle og lad den hvile tildækket i yderligere 15 minutter.

Rul dejen ud på et meldrysset bord og udstik den i cirkler ca. 8 cm i diameter og stik endnu et stykke ud, i midten af cirklen. Læg dem på bagepapir og lad dem hæve tildækket i yderligere 15-30 min. og varm herefter en gryde med olie op til 180 grader. Kom 2-3 stykker ad gangen ned i olien og vend dem et par gange undervejs. Det tager ikke mere end et par minutter. De skal have ca. 30-40 sekunder på hver side.

Tag dem op af olien, læg på dem et stykke køkkenrulle og lad dem køle. Nu til det allersjoveste, som selvfølgelig er, selve pyntningen af basserne.

Kategori